Generalforsamling i Den Blå Kolonihave – Sønderborg

Fællesskab, nyheder og smagsoplevelser fra havet

Generalforsamling

Er du klar til en aften fyldt med spændende nyheder, hyggeligt samvær og måske lækre smagsprøver? Den Blå Kolonihave i Sønderborg inviterer alle medlemmer og interesserede til årets generalforsamling, som bliver noget helt særligt. Arrangementet afholdes i Frivillighedens Hus Sønderborg – en fantastisk ramme for en dag, hvor fællesskab og natur går hånd i hånd.

Hvorfor skal du deltage?

Generalforsamlingen er ikke kun en formel begivenhed – det er en mulighed for at være med til at forme fremtiden for den blå kolonihave i Sønderborg. Vi har en masse nyt på programmet, og du får indblik i spændende kommende projekter, kommende aktiviteter og initiativer, der styrker vores fællesskab. Det er din chance for at komme med input, stille spørgsmål og være en aktiv del af udviklingen.

Praktiske oplysninger

  • Dato og tid: 26 Februrar kl. 17
  • Sted: Frivillighedens Hus Sønderborg
  • Tilmelding: TIlmeld dig her arrangementer. Pladserne er begrænsede, så skynd dig at reservere!
  • Program står nederst

Fokus på fællesskab og bæredygtighed

Den Blå Kolonihave er mere end blot et sted at dyrke Muslinger og Tang – det er et fællesskab, hvor vi deler viden, oplevelser og gode stunder. På generalforsamlingen sætter vi fokus på bæredygtighed, havets råvarer og socialt samvær. Vi tror på, at stærke relationer og grønne værdier går hånd i hånd.

Program

Generalforsamlingen er åben for alle.
Medlemmer af foreningen kan stemme ved generalforsamlingen og stille op til bestyrelsen.
Du kan blive medlem ved at sende en mail til denblaakolonihave.soenderborg@gmail.com med
oplysning om navn og antal deltagere fra husstanden. Derefter modtager du en opkrævning på
medlemsgebyret af foreningens kasserer.
Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
  4. Godkendelse af budget for det kommende år, herunder fastsættelse af kontingent
  5. Valg til bestyrelsen – følgende er på valg:
    Karl-Christian Huldgaard Christensen – modtager genvalg
    Bo Hjelm – modtager genvalg
    Charlotte Riis Engelbrecht – modtager genvalg
  6. Valg af suppleanter til bestyrelsen
  7. Valg af revisor og revisorsuppleant
  8. Behandling af indkomne forslag
  9. Eventuelt
    Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
    Kl. 19.00 er der havsnak over smagsprøver af muslinger og tang i forskellige variationer. Det kunne
    være muslingesuppe/røgede muslinger/tangboller med muslingeaioli/muslingefritters med
    tangtarsauce/tangchips.
    Foreningen byder på øl og vand under generalforsamlingen.

Dette website bruger cookies, når du bruger siden, acceptere du at brugen af cookies. 

Scroll to Top