Maritime nyttehaver over hele landet får en saltvandsindsprøjtning

Maritime nyttehaver

28. marts 2025

Ambitionen er klar: Om tre år skal der være 50 maritime nyttehaver langs de danske kyster. I dag er vi lidt over halvvejs i mål. For at nå målet skal Havhøst, sammen med nye og eksisterende maritime nyttehaver, skabe liv og fællesskab på kajkanten med dyrkning af muslinger, tang og østers som omdrejningspunkt. Hele herligheden er støttet af Nordea-fonden i projektet Stærke fællesskaber langs kysterne.

maritime nyttehaver

Allerede i dag findes der maritime nyttehaver overalt i Danmark. Her mødes folk på havnen og langs kysten i lokale fællesskaber under åben himmel med mad og bæredygtig dyrkning i havet som omdrejningspunkt. Det er nemlig sådan, at muslinger, tang og østers har en indbygget superkraft, som gør, at de med deres blotte tilstedeværelse har en positiv indvirkning på det lokale havmiljø. Og så er det samtidig lækre råvarer, som skaber glæde og fællesskab – både når de høstes og dyrkes. Derfor giver det mening at hjælpe endnu flere maritime nyttehaver til verden. Det er Havhøst og Nordea-fonden heldigvis fuldstændig enige om. 

I de kommende år tages der flere greb i spil for at etablere nye maritime nyttehaver – og få endnu bedre tilslutning til dem, der findes. Havhøst skal blandt andet: 

  • give viden og inspiration til lokale ildsjæle med en havbonde i maven, så drømmen om en blå nyttehaveforening kan blive en realitet
  • støtte de enkelte nyttehaver økonomisk, så de får mulighed for at afholde arrangementer for lokalområdet og nå ud til endnu flere
  • afholde en række større events sammen med udvalgte maritime nyttehaver, hvor der vil være fokus på dyrkningen, maden og fællesskabet – og havmiljøet
  • invitere på netværksmøder, hvor de maritime nyttehaver kan mødes til inspiration, erfaringsudveksling og sammen udvikle den regenerative havdyrkning i Danmark
  • udgive en samling opskrifter med nyttehavernes livretter, så den kogekunst, der bedrives ude i foreningerne, kan inspirere endnu flere til at sætte muslinger og tang på bordet

I det hele taget giver projektet et ordentligt boost til hele den borgerdrevne regenerative havdyrkning i Danmark. Og der er virkelig en bølge at ride med på i øjeblikket, fortæller Bernt Kjær Sørensen, netværkskoordinator i Havhøst: ”Min indbakke bugner af henvendelser fra ildsjæle rundt omkring i landet, der gerne vil have besøg af mig for at få råd og vejledning til at etablere en maritim nyttehave. Så det er bare så fedt, at vi nu får opbakning fra Nordea-fonden til at nære alt det initiativ, der bobler i vandkanten.”

Interessen for de maritime nyttehaver er ikke ny hos Nordea-fonden, der i 2015 støttede opstarten af de 4 “fjordhaver” i Limfjorden, der 10 år efter stadig i dag er en del af Havhøsts nationale netværk. Dengang som nu, er maritime nyttehaver og Nordea-fonden et meningsfuldt match, fortæller Nordea-fondens uddelingschef Christine Paludan-Müller:

”I Nordea-fonden tror vi på, at oplevelser i det fri kan være medvirkende til at fremme det gode liv og øge vores forståelse for naturen. Vi er derfor stolte af at støtte Havhøst i at etablere endnu flere maritime nyttehaver langs de danske kyster, som bidrager positivt til havmiljøet og samtidig tilbyder borgere at blive en del af et aktivt fællesskab.”

Indsatsen for at skabe stærke fællesskaber langs kysterne er allerede i fuld gang. Kontakt Bernt Kjær Sørensen på 20243864, hvis du vil vide mere.

hvis du vil læse flere nyheds breve så klik her.

Nyt fra havhøst og de maritime nyttehaver

nyttehaver
nyttehaver

Lige lidt nyt fra Havhøst og de maritime nyttehaver:

32 maritime nyttehaver

Der er nu 32 maritime nyttehaver på landkortet.
Senest er to nye foreninger kommet til. Den ene er Rudkøbing Efterskole, som har planer om at etablere en dyrkningsplatform til gavn for skolens elever og de lokale i området.

For at komme hurtigt i gang, så udhænges der nu en 10m lang muslingedyrkningsline. Det bliver spændende at følge jer i Rudkøbing!

Den anden maritime nyttehaver er også i det fynske område, – Helnæs Bugt. På Helnæs er der en forening, Helnæs Bugts Fiskeriforening, – bestående af lystfiskere og fritidsfiskere; ildsjæle der arbejder for et bedre vandmiljø i Helnæs Bugt. Derfor var det jo oplagt at begynde at dyrke muslinger 😊. Også her dyrkes der muslinger på 10m muslingedyrkningsliner.
Velkommen til jer!

I kulissen er der fortsat flere ildsjæle der aktivt arbejder på at starte foreninger, så vi regner med snart at kunne byde endnu flere maritime nyttehaver velkomne i vores fællesskab!

Netværksmøde 2025

Planlægning af netværksmødet er nu i gang, og denne gang er det Karrebæksminde Havhave der er værter.
Vi vender snart tilbage med adresse og agenda, – men vigtigt er, at I sætter kryds i kalenderen.

Netværksmøde i Karrebæksminde afholdes lørdag d. 17. maj 2025
Vi håber at rigtig mange maritime nyttehaver kan deltage, og det er jo altid en god lejlighed til at møde de andre foreninger og udvælge tips og erfaringer. For at sikre at vi kan få plads til alle foreninger, kan hver forening stille med maks. to personer.

Moratoriet – midlertidigt stop for etablering af nye muslingeanlæg

Moratoriet er fortsat gældende, men der blæser nu nye vinde, og vi håber og tror på, at der snart er en ende på det.

Regeringen har i deres seneste udspil til forhandlinger om fremtidens fiskeri fremsat en lang række miljøforbedrende initiativer. Herunder initiativer til at revidere reglerne for opdræt af muslinger og atter tillade opdræt.

I kan læse deres udspil her:  https://fvm.dk/nyheder-og-pressemeddelelser/2025/feb/regeringen-klar-med-fiskeriudspil-

Det er godt nyt for havhaverne, og det ser dermed ud til at foreninger snart igen kan søge tilladelse til at dyrke muslinger og østers. Det betyder også at vi herefter har alternativer til dyrkning på 10m lange hobbydyrkningsliner.

Projekter

Havbønder i Korsør og Havnsø

Anlægget i Korsør blev etableret i november hvor der er udhængt sukkertang, som har været i vækst hen over vinteren.
Senest er tilladelserne til anlægget i Havnsø også kommet i hus, og planlægning er nu i gang for etablering i løbet af foråret.

Også her skal der i første omgang dyrkes sukkertang.
Som tidligere nævnt, så skal der dyrkes tang hen over to sæsoner, hvor havbønderne Lars og Mogens skal finde ud af om det kan give dem en biindtægt som supplement til deres garnfiskeri.
Jeg skal nok holde jer løbende informeret.

Stillehavsøsters

Kerteminde Havhave har nu fået tilsagn fra Miljøstyrelsen om tilladelse til at dyrke sterile (triploide) stillehavsøsters. Der er dog fortsat et udestående grundet moratoriet, som gør at fiskeristyrelsen fortsat er en hindring i at komme i gang.

Meldingerne fra regeringens fiskeriudspil, giver nu et håb om snarlig ophævelse af moratoriet, så vi kan få ansøgninger til dyrkningen endelig i mål.
Vi glæder os til at komme i gang!

Algecenter Danmark – Nye Tangarter

I projektet arbejdes der på at kunne introducere nye tangarter som kan dyrkes på liner i stil med sukkertang.
Der arbejdes med mange forskellige tangarter, og I tilbydes at være med til at dyrke dem lokalt i jeres egen forening. På den måde kan vi få testet hvilke arter der trives hvor. Al den tang der dyrkes, kan I løbende høste til gavn for jeres medlemmer.

Vi vil gerne indsamle data fra jer om hvor linerne dyrkes, og hvordan det går med væksten. Der udarbejdes et skema som kan hjælpe jer med at få målingerne noteret.
Generelt gælder der, at mængden af såliner kan være ret begrænset, men vi vil forsøge at dele dem ud så flest muligt kan få erfaring med dyrkningen.

Vi regner med følgende aktiviteter i løbet af 2025:

Februar:
Der er produceret såliner med søl og strengetang som er klar til at blive delt ud. Giv gerne hurtigt besked til mig, hvis I er interesseret!!

Marts:
Hvis det går efter planen, så vil der være savtang på liner som kan deles ud.

April:
Hvis det går efter planen, så bliver de første liner med nori (purpurhinde) klar til uddeling.

Maj:
Vi satser på, at Simon og Peter fra Nye Tangarter vil deltage på havhavernes netværksmøde i Karrebæksminde d. 17.maj. De fortæller om hvordan projektet skrider frem og hvilke tangarter der arbejdes med. 

Oktober:
Såliner med Søl og Fingertang på såliner klargøres til uddeling.
Såliner til Sukkertang klargøres til uddeling.

Desuden lægger vi op til en eller to workshops, hvor man kan besøge klækkerierne hos Simon fra Dansk Tang i Nykøbing Sjælland og Peter fra Skaldyrscenteret ved DTU Aqua i Nykøbing Mors.
Idéen er her, at man kan lære om hvordan sålinerne produceres, og få et kig på de podede liner gennem mikroskop.
Dato for workshops er endnu ikke fastlagt.

I må meget gerne melde tilbage på jeres interesse generelt for at deltage i workshops og på at modtage tangliner.

følg med i vores nyhedbreve tilmeld dig her og følg med i vores nyttehaver i Sønderborg.

Tilsyn af lineanlægget

tilsyn af lineanlægget
En dag med hårdt arbejde og lækre muslinger

På en kold formiddag blev der afholdt tilsyn af lineanlægget, hvor et dedikeret hold kastede sig ud i en vigtig opgave. Berit, Kirsten og Per tog båden, mens Kirstens mand og jeg overvågede arbejdet fra landjorden. Det var en dag fyldt med både udfordringer og succeser – og ikke mindst et lille, lækkert udbytte fra havet. Tilsyn af lineanlæg er en essentiel del af vores arbejde.

En udfordrende start

Da vi ankom til lineanlægget, opdagede sejlerholdet hurtigt, at bærelinen var knækket. Det betød, at mange af de såkaldte “strømper”, som muslingerne hæfter sig på, var blevet løsnet og skulle samles op. Uden at tøve tog Berit, Kirsten og Per fat. De stak hænderne i det kolde vand og fik efterhånden samlet de mange løse strømper op.

Det var ikke bare fysisk krævende, men også en øvelse i teamwork. Strømperne blev samlet ombord, så sejlerholdet kunne splejse en ny bæreline og sikre anlægget. Det krævede både tid og omhyggelighed, men deres indsats gav pote.

Et hav af muslinger

De muslinger, der blev reddet, var rene og velvoksne. Selv de små muslinger, som normalt ville være for små til høst, blev samlet og brugt.

Efter flere timers arbejde på lineanlægget kom sejlerne i land – med en kvart spand muslinger! Det var både store muslinger, som havde hæftet sig på anker- og bæreliner, og mindre muslinger fra en strømpe, der ikke klarede udfordringerne. Selvom mængden måske ikke var overvældende, var det stadig en fin høst, der blev modtaget med stor glæde.

De muslinger, der blev reddet, var rene og velvoksne. Selv de små muslinger, som normalt ville være for små til høst, blev samlet og brugt. At nyde muslinger direkte fra havet, tilberedt på en simpel og velsmagende måde, er en oplevelse, der ikke kan sammenlignes med noget andet.

Muslingesuppe med smag af havet

Efter dagens arbejde blev der lavet en varmende muslingesuppe. Suppen var lavet med urter, flødeost og de muslinger, vi havde fået med hjem. De små muslinger, som ellers ikke ville blive høstet, tilføjede en delikat smag til retten. At spise noget, man selv har været med til at høste, gør oplevelsen endnu mere speciel.

Tilsyn af lineanlæg kræver både tålmodighed og hårdt arbejde, men resultatet er det hele værd. opskriften kan fås ved at kontakte den blå kolonihave.

Muslinge suppe.
Forberedelse til næste tilsyn

Mens dagens arbejde blev afsluttet, begyndte vi allerede at se frem til det næste tilsyn. Planen er, at vi i slutningen af februar skal sætte tanganlæg ud. Under dagens arbejde havde sejlerholdet nemlig fundet sukkertang på linerne, hvilket er et lovende tegn.

Der er også en forventning om, at der måske vil være flere muslinger at høste næste gang. Det kræver dog fortsat pleje og vedligeholdelse af anlægget for at sikre optimale forhold for både muslinger og tang.

Tak til det dedikerede hold

Dagen i dag var en påmindelse om, hvor vigtigt samarbejde og dedikation er, når man arbejder med naturens ressourcer. Det kræver både tålmodighed og hårdt arbejde, men resultatet er det hele værd. Tak til Berit, Kirsten, Per og Kirstens mand for deres store indsats.

Oplevelser på havet – en kilde til glæde

Tilsyn af lineanlægget er mere end bare arbejde; det er en oplevelse. Det er en mulighed for at være i tæt kontakt med naturen og høste dens rigdomme på en bæredygtig måde. Det er også en chance for at dele oplevelser og samarbejde med andre, der brænder for det samme.

Hvis du endnu ikke har været med til et tilsyn, så kan jeg kun anbefale det. Næste gang vi mødes – den sidste weekend i februar – bliver der mulighed for at sætte tanganlæg ud og måske få flere muslinger med hjem. Vi ser frem til endnu en dag fyldt med havets skatte og godt selskab.

Så hold øje med vores Arrangementer og nyhedsbreve, hvor du kan se og høre om de oplevelser med den blå kolonihave. se også natur vejlederne i Sønderborg og deres spændene arrangementer.

Fritidsklubben NXT EV3lution

Fritidsklubben NXT EV3lution deltager i FIRST Lego League med temaet Submerged
Fritidsklubben NXT EV3lution

Susanne og Mai-Britt fra Den Blå Kolonihave Sønderborg holdt et spændende oplæg om linedyrkning af muslinger og tang for en teknisk interesseret fritidsklub i Stevning, kaldet NXT EV3lution.

Submerged

Denne fritidsklub som konkurrerer i FIRST Lego League, havde inviteret den blå kolonihave for at få inspiration til deres deltagelse i årets Challenge, som har temaet Submerged.

Dette tema, der betyder “under overfladen,” og er et globalt projekt, hvor mere end 700.000 børn i aldersgruppen 10-16 år deltager i udfordringer, der handler om at løse problemer relateret til livet under vand.

Fritidsklubben NXT EV3lution, har valgt at fokusere på Nyttehaver i havet som deres projekt. De har arbejdet med emnet i nogle uger og ønskede nu input fra Den Blå Kolonihave Sønderborg, som har erfaring med bæredygtig havdyrkning. Oprindeligt var det planen, at de unge skulle overvære en høst af muslinger, men desværre var muslingerne ikke høstklare, og den aktivitet måtte aflyses. Dog blev arrangementet alligevel en stor succes.

NXT EV3lution og temaet Submerged filtrering muslinger

Susanne præsenterede arbejdet med linedyrkning af muslinger og tang for de ti børn og unge samt ledere, hvilket hurtigt fangede deres opmærksomhed. De stillede masser af spørgsmål om, hvordan muslinger filtrerer vandet og om fordelene ved havdyrkning. For at gøre det hele mere håndgribeligt havde Susanne lånt små akvarier og alger af naturvejlederne i Sønderborg , hvilket gav de unge mulighed for at se muslingernes filtreringsproces i aktion. En stor tak gik til Matthias, som havde hjulpet med at skaffe materialerne.

Mai-Britt, bidrog med friskbagte boller med tang, og Susanne lavede en smagfuld tangpesto, som børnene ivrigt smagte på. Pestoen vakte så stor begejstring, at en af pigerne endda fik lov til at tage resten med hjem.

Børnene viste også deres projektpræsentation frem, og Susanne var dybt imponeret over deres arbejde. Deres interesse i muslingernes filtreringsproces var så stor, at de besluttede sig for at kopiere teknikken og inkludere den i deres egen præsentation, som de skal fremvise ved en “eksamen” i Esbjerg om fire uger.

Alt i alt blev dagen en lærerig og inspirerende oplevelse, hvor temaet Nyttehaver i havet virkelig kom til live for de unge. Det blev tydeligt, hvordan havets ressourcer kan udnyttes på en bæredygtig måde, samtidig med at interessen for videnskab og teknologi under overfladen blev vækket.

Hvis du også vil have besøg og høre om den Blå Kolonihave Sønderborg og Vores arbejde for nyttehaver under havet og mad fra havet så kontakt os her

Medlemmer Undersøger muslinge anlæg på en Solrig Weekend

Tid til at lave muslinge-tjek ved Hørup Hav

I weekenden mødtes medlemmerne af Den Blå Kolonihave til en spændende dag fyldt med sol og frisk havluft. Dagen stod på muslinge-tjek, hvor medlemmerne skulle ud og inspicere muslingerne på anlægget i Hørup Hav. Stemningen var høj, vejret perfekt, og alle var spændte på at se, hvordan muslingerne havde klaret sig siden sidst.

På vej ud på havet

Tre engagerede medlemmer tog styringen og sejlede ud mod anlægget for at undersøge strømperne, hvor muslingerne vokser. Muslinge-projektet er en hjørnesten i kolonihavens arbejde og betyder meget for både biodiversiteten i lokalområdet og for fællesskabet blandt medlemmerne. Udover at styrke det maritime miljø, skaber projektet sammenhold, hvor alle bidrager til at passe og pleje anlæggene.

Udfordringer undervejs

Desværre var der denne gang en smule skuffelse at spore. Bådholdet opdagede, at anlægget, der skulle inspiceres, var i dårlig stand, og at der ikke var mange muslinger at høste. Til trods for dette fandt man dog små klynger af muslinger, der voksede tæt sammen. De små muslinger blev omhyggeligt sat i nye strømper og genplaceret på anlægget, med håbet om at de vil vokse sig større i den kommende tid.

Fremtiden ser lys ud

Selvom høsten ikke blev, som håbet, blev dagen alligevel en succes. Den gav anledning til, at medlemmerne kunne reflektere over nye metoder og idéer til at forbedre projektet fremover. Der blev diskuteret nye tiltag for at beskytte anlægget bedre, og alle var enige om, at der skal arbejdes videre med at fremme miljøbevaringen i området. Håbet er, at fremtidige sæsoner vil bringe bedre resultater, og at muslingerne vil trives og vokse sig store.

Muslinge strømper 5
Ny strømper klar til at blive sat ud.

Kolonihaven opfordrer alle interesserede til at deltage i fremtidige muslinge-tjek, hvor flere hænder altid er velkomne. Jo flere der hjælper, jo bedre kan vi sikre, at vores miljøprojekter lykkes. Hvis du vil være med, sejler vi altid ud fra Hørup Havn – vi glæder os til at se dig!

Kontakt os hvis du vil være medlem.

Det årlige netværksmøde for Maritime Nyttehaver 2024 i Roskilde

Maritime Nyttehaver

Den 4. maj 2024 blev det årlige netværksmøde for Maritime Nyttehaver afholdt i Roskilde Sejlklub med Roskilde Fjordhave som vært. Netværksmødet er en vigtig begivenhed for aktører fra hele landet, der arbejder med eller har interesse i maritime nyttehaver, bæredygtig fødevareproduktion fra havet og beskyttelse af havmiljøet.

Havhøst, Maritime Nyttehaver er en sammenslutning, der tæller både NGO’er, skoler, virksomheder og private borgere, der deler en passion for det blå hav og bæredygtig udvikling. Det årlige møde giver deltagerne en unik mulighed for at netværke, udveksle erfaringer og samarbejde på tværs af projekter og organisationer.

Deltagere fra hele Danmark

På netværksmødet var der deltagelse fra en bred række af de 26 allerede etablerede Maritime Nyttehaver i Danmark, herunder havhaverne fra Kerteminde, Kolding, Skovshoved, Dragør, Vejle og Ebeltoft. Antallet af maritime nyttehaver vokser hurtigt, og det blev fremhævet, at i alt 29 haver er planlagt i de danske farvande, hvilket viser det store engagement og den stigende interesse for bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.

Fra Den Blå Kolonihave Sønderborg deltog bestyrelsesmedlemmerne Bo Hjelm og Karl Chr. H. Christensen, som kunne hente inspiration fra de mange andre foreninger. De oplevede, hvordan deres kolleger rundt om i landet arbejder med udvikling af deres maritime nyttehaver, og de kunne tage mange værdifulde ideer med sig hjem til det fortsatte arbejde i deres lokale forening.

Fokus på bæredygtige løsninger

Et af de centrale emner, der blev diskuteret på mødet, var bæredygtige løsninger i forbindelse med udstyr og materialer, som anvendes i de maritime nyttehaver. Der var især fokus på liner og muslingestrømper, som er essentielle i opdræt af muslinger og andre organismer. Flere deltagere præsenterede miljøvenlige alternativer til de nuværende materialer, der kan bidrage til at reducere plastikforurening i havene. Ideen om at anvende bæredygtige og genanvendelige materialer i maritime nyttehaver blev fremhævet som en vigtig del af den fremtidige udvikling for foreningerne.

Øget synlighed og lokal forankring

Et andet vigtigt tema på mødet var, hvordan de forskellige Maritime Nyttehaver kan gøre sig mere synlige i deres lokalområder. Flere foreninger har haft succes med at øge kendskabet til deres arbejde gennem undervisning i lokale skoler og institutioner, samt ved at deltage i lokale arrangementer som markeder og festivaler. Det blev diskuteret, hvordan havhaverne kan fungere som undervisningsplatforme, hvor børn og unge kan lære om bæredygtighed, havmiljø og fødevareproduktion på en praktisk og engagerende måde.

Synligheden er ikke kun vigtig for at tiltrække nye medlemmer, men også for at sikre lokal opbakning og involvering i projekterne. En stærk lokal forankring blev fremhævet som en af de største styrker ved Maritime Nyttehaver, da det skaber ejerskab og stolthed over de projekter, der er med til at beskytte og udnytte havets ressourcer på en bæredygtig måde.

Erfaringer med muslingedyrkning

Muslingedyrkning er en af de primære aktiviteter i mange maritime nyttehaver, og flere deltagere delte deres erfaringer med opdræt af muslinger på liner og platforme. Der blev udvekslet viden om de forskellige metoder, og hvordan de kan optimeres for at sikre både høj kvalitet og bæredygtighed. Muslinger er kendt for deres positive miljøeffekt, da de filtrerer vandet og kan hjælpe med at forbedre vandkvaliteten i kystnære områder. Denne naturlige rensningseffekt gør muslingedyrkning til en vigtig del af mange af de projekter, der er tilknyttet Maritime Nyttehaver.

Dansk Tang og nye tangarter

En af de mere spændende præsentationer kom fra Dansk Tang, der arbejder med at introducere nye tangarter i de danske farvande. Rødalger, herunder rød purpurhinde og Gracilaria, var i fokus som en del af projektet ”nye tangarter”. Disse tangarter har et stort potentiale både som fødevare og som ingrediens i kosmetik og medicin. Dansk Tang opfordrede de Maritime Nyttehaver til at deltage i projektet ved at dyrke tangarterne og levere data til forskningen. Dette initiativ blev modtaget med stor interesse, da tangdyrkning er en voksende trend inden for bæredygtig fødevareproduktion, og flere nyttehaver ser tang som en naturlig udvidelse af deres aktiviteter.

Fremtidsperspektiver for Maritime Nyttehaver

Det årlige netværksmøde for Maritime Nyttehaver gav alle deltagere mulighed for at dele deres erfaringer og lære af hinanden. Der blev sat fokus på både praktiske udfordringer og nye muligheder, herunder hvordan man kan kombinere bæredygtig produktion med lokalt engagement og uddannelse. Foreningerne arbejder alle mod det fælles mål om at fremme bæredygtig udvikling og ansvarlig udnyttelse af havets ressourcer.

Maritime nyttehaver er en vigtig del af fremtidens fødevareproduktion og miljøbeskyttelse i Danmark, og mødet i Roskilde gav værdifuld indsigt i, hvordan samarbejde og netværk kan styrke både lokale og nationale projekter.

Den fortsatte vækst af Maritime Nyttehaver viser, at interessen for havets ressourcer er stor, og der er et stort potentiale for, at flere mennesker engagerer sig i disse spændende og vigtige projekter. Meld dig ind hos os, skriv her

Nyhedsbrev August havhøst 2024


Nyhedsbrev August havhøst 2024
Vi er live fra Dragør


I sidste uge fik maritime nyttehaver og Havhøst stor opmærksomhed på DR, hvilket har skabt en bølge af interesse og engagement fra hele landet. Med indslag fra TV Avisen og interviews på P1 er fokus blevet rettet mod det voksende fællesskab omkring havhaver, hvor entusiaster dyrker muslinger og tang – og samtidig bidrager til et sundere havmiljø. Denne bevægelse viser, hvordan vi sammen kan skabe en lysere fremtid for vores havmiljø, én havhave ad gangen. Læs mere og se indslagene her:Læs mere her

Nyhedsbrev fra havhøst August 2024
Afgiv dit løfte til havet

For 11 år siden startede en bølge af regenerativ havdyrkning i Danmark, som nu har inspireret organisationer i otte andre lande. På World Ocean Day den 8. juni lancerede vi Cool Blue Future, en platform, der samler Østersølandene i en fælles indsats for at fremme regenerativ havdyrkning. Nyhedsbrev August havhøst 2024 er en del af denne indsats.

Ophænget er Manifest for regenerativ havdyrkning, som er blevet til takket være et samarbejde mellem Havhøst og universiteter, virksomheder og NGO’er fra hele Østersøområdet. Manifestet er en vision, som virksomheder og organisationer med tilknytning til havet kan bruge til at spejle det, de gør – og måske indarbejde nogle af principperne i den måde, de direkte eller indirekte beskæftiger sig med havet på i dag.

Med Manifest for regenerativ havdyrkning håber vi at kunne inspirere og skabe opmærksomhed omkring en regenerativ tilgang til fødevareproduktion i havet. Måske er du en del af en organisation der allerede gør det? I så fald opfordrer vi jer til at afgive jeres løfte til havet!

Arbejdet er finansieret af Den Europæiske UnionAfgiv dit løfte her



Invitation til Nordisk Netværkstræf


Du inviteres hermed til det tredje nordiske netværkstræf, hvor turen går til Tvärminne i Finland. Her kan du den 3.-5. oktober 2024 komme med på en spændende tur over tre dage. Træffet er for folk i Norden, med interesse for regenerativ havdyrkning. Nyhedsbrev August havhøst 2024 vil også blive præsenteret der. Her vil den stå på tre dage fyldt med inspiration, hvor der vil blive delt konkrete erfaringer om regenerativ dyrkning i de nordiske have, elve og vandløb. Vi vil også introducere vores nye internationale platform, CoolBlueFuture.org. Om lørdagen går turen til Slow Food Festivalen i Fiskars nær Helsinki, der kan bringe inspiration og vidensdeling med de finske festivalbesøgere. Derudover vil der være mulighed for saunatur og lækre smagsoplevelser, så alle sanser er i gang. Træffet er en del af projekterne Havhøst i Norden, delfinansieret af Nordisk Ministerråd og Cool Blue, finansieret af EU-Kommissionen.Læs mere og tilmeld dig her!

Hvad er regenerativ havdyrkning


– Ny explainervideo

Hvad er regenerativ havdyrkning egentlig? Ja ja, det er noget med mad fra havet, men det er også en måde at genoprette økosystemer og skabe liv langs de danske kyster. Begrebet er stadig fremmed for mange, så vi har lavet en lille video, der skærer tingene ud i pap. Den er egentlig lavet til udskolingselever, men lad os bare være ærlige – de fleste voksne kan nok også lære noget. Så se den og del den!Se videoen her

Kærlighed til grillmad?

Prøv denne lækre opskrift på bålbrød med tangpestofyld. På hjemmesiden kan du finde opskriften, og en hel masse andre, der med garanti får munden til at løbe i vand.

Du kan også følge med på Havhøst Instagram, hvor der blandt andet bringes inspiration til dit grøn-blå køkken.

Læs opskriften her

Vokseværk hos nyttehaverne

Rundt omkring i landet spirer nye maritime nyttehaver frem. Der er nu 30 nyttehaver, og flere på vej. Så sig pænt velkommen til de nye haver: Vandklubben Klintholm, Kolding Fjordhøst, Kalvø Muslingelaug, Søspejderne i Nordhavn, Køge Bugt Stenrev, Faaborg Fjordhave, Fantastiske Hou, Nordsjællandske Havhaver, Kollund Havhave, Ishøj Havhaver. Skal du måske være medlem af en af de nye nyttehaver, eller kunne du være interesseret i at starte en ny? Så besøg hjemmesiden for at finde din nærmeste nyttehave, eller skriv til Bernt, som kan hjælpe dig i gang med en ny maritim nyttehave.


Havhøst er en nonprofit, der er afhængig af støtte for at sikre en fremtid, hvor naturgenopretning og fødevareproduktion går hånd i hånd. Der kommer et nyhedsbrev fra Havhøst 4 gange om året, inklusiv nyhedsbrev August havhøst 2024.

Nyhedsbrev August havhøst 2024.

Meld dig ind i den blå kolonihave her og modtag en masse nyttig viden om havet og nyttehave.

Få vores nyhedsbrev August havhøst 2024 direkte i din inbox ved at tilmelde dig på vores hjemmeside.

Havets nyttehaver

DR.dk omtaler den blå kolonihave og Havets nyttehaver
havets nyttehaver
Billede er fra dr.dk

I Danmark vinder havets nyttehaver mere og mere opmærksomhed som en banebrydende løsning, der kombinerer miljøbeskyttelse med bæredygtig fødevareproduktion. Ifølge en artikel på DR.dk er denne form for havbrug både innovativ og gavnlig for havmiljøet, og den skaber interesse hos både privatpersoner og organisationer.

Men hvad er havets nyttehaver egentlig, og hvorfor har de så stort potentiale i fremtidens grønne omstilling? Her dykker vi ned i fordelene, mulighederne og den voksende popularitet omkring denne miljøvenlige tilgang til havdyrkning.

Hvad er havets nyttehaver?

Havets nyttehaver er et koncept, hvor man dyrker muslinger og tang i havet med fokus på bæredygtighed og miljøfordele. Modsat traditionelle metoder til fødevareproduktion kræver dette ingen kunstgødning, pesticider eller store mængder ferskvand.

Muslinger og tang fungerer som naturens egne vandrensere. De optager overskydende næringsstoffer, som fx kvælstof og fosfor, der ellers kan føre til iltsvind og forurening i havmiljøet. Dermed bidrager havhaverne aktivt til at forbedre vandkvaliteten og reducere de negative effekter af menneskelig aktivitet.

Bæredygtighed i fokus

En af de største fordele ved havets nyttehaver er deres miljøvenlige karakter. I takt med, at der kommer øget fokus på klimavenlige løsninger, passer denne type havbrug perfekt ind i agendaen.

  • Reduktion af forurening: Ved at dyrke muslinger og tang hjælper man med at opsamle overskydende næringsstoffer i havet, hvilket modvirker forurening og fremmer en sundere balance i økosystemet.
  • Lavt klimaaftryk: Tang og muslinger kræver ikke kunstgødning, hvilket betyder, at deres dyrkning har en langt mindre klimabelastning sammenlignet med mange landbrugsprodukter.
  • Cirkulær økonomi: Restprodukter fra muslinger og tang kan bruges som biomasse, gødning eller dyrefoder, hvilket gør processen endnu mere bæredygtig.
En kilde til lokal fødevareproduktion

Havets nyttehaver er ikke kun gode for miljøet – de kan også være en vigtig ressource for lokal fødevareproduktion. Tang er rigt på vitaminer, mineraler og fibre, og det bliver i stigende grad brugt i alt fra salater og smoothies til plantebaserede fødevarer.

Muslinger er ligeledes en næringsrig proteinkilde, som kan bidrage til at mindske presset på landbaserede proteinkilder som kød.

Desuden kan denne type havbrug styrke lokal selvforsyning og skabe nye jobmuligheder i kystområderne. Flere steder i landet er borgere og organisationer begyndt at engagere sig i projekter, hvor de lærer at dyrke deres egne havhaver. Dette skaber ikke kun et stærkere fællesskab, men også en bedre forståelse for bæredygtige løsninger.

Stor interesse og potentiale

Ifølge DR.dk’s artikel har havets nyttehaver allerede skabt stor interesse blandt både private og organisationer. Projekter som Havhøst arbejder på at udbrede kendskabet til denne innovative tilgang og tilbyder workshops, der lærer folk at komme i gang med deres egne havhaver.

Denne bevægelse peger på en voksende tendens, hvor bæredygtighed og selvforsyning bliver stadig vigtigere for danskerne. I en tid med klimaforandringer og stigende pres på naturressourcer er havhaver en oplagt løsning, der kan hjælpe med at skabe en grønnere fremtid.

Kan ændre fødevareproduktionen fundamentalt

Havets nyttehaver har potentialet til at revolutionere måden, vi tænker på fødevareproduktion. Ved at udnytte naturens egne mekanismer kan vi skabe et fødevaresystem, der både er miljøvenligt og økonomisk bæredygtigt.

Forestil dig en fremtid, hvor lokalbefolkningen langs de danske kyster kan forsyne sig selv med frisk tang og muslinger, samtidig med at de aktivt bidrager til at forbedre havmiljøet. Dette er ikke blot en vision – det er en realitet, der allerede er under udvikling.

Hvordan kan du komme i gang?

Hvis du er interesseret i at lære mere om havets nyttehaver eller starte din egen, er der mange ressourcer tilgængelige. Organisationer som Havhøst tilbyder vejledning og kurser, der gør det let for både privatpersoner og virksomheder at komme i gang.

DR opfordrer til at udforske denne lovende udvikling yderligere, og du kan læse hele indlægget på DR.dk. Eller lytte til dr nyheder, Det starter 8 minutter inde i nyhederne, lige efter indslaget med asylcenter. her

Konklusion

Havets nyttehaver repræsenterer en af de mest lovende løsninger i kampen for et sundere miljø og en mere bæredygtig fødevareproduktion. Med deres evne til at rense havmiljøet og producere næringsrige fødevarer er de et glimrende eksempel på, hvordan innovation kan gå hånd i hånd med naturen.

Interessen for havhaver vokser, og det er kun begyndelsen. Fremtiden for bæredygtig fødevareproduktion kan meget vel ligge i havet.

Hvis du vil være med i foreningen den blå kolonihave – Sønderborg, Kontakt os på mailadressen denblaakolonihave.soenderborg@gmail.com eller telefonisk på tlf.nr. 3024 3172. eller skriv til os her

Nyhedsbrev Den blå kolonihave – Sønderborg – August 2024

Nyhedsbrev den blå kolonihave

Foreningen vil i fremtiden være mere synlig ved hjælp af nyhedsbreve og online medier, så medlemmer og andre interesserede i foreningens dyrkning af tang og blåmuslinger på lineanlæg i havet omkring Als kan følge med. Klik på nedenstående links for at få mere information.

Hvad står vi for og hvad laver Den Blå kolonihave

Linedyrkning er stadig et projekt, der i det store og hele kan passe sig selv, så længe vi har et par bådførere og nogle både, der sammen med et par medlemmer kan tage sig af overvågningen af anlæggene ved Fluepapiret i Sønderborg og i Høruphav.

Nyhedsbrev aktiv foreningsdeltagelse

Vi ønsker at invitere dig til at blive aktivt engageret i foreningen og vi tror på, at de nye platforme vil hjælpe os med dette. Du har mulighed for at tilmelde dig som ansvarlig eller som interesseret deltager i en begivenhed, samt komme med forslag til nye arrangementer.

Vi kan tilbyde
  • En tanghøst fra stranden, f.eks. Vemmingbund, hvis nogen melder sig som tovholder
  • En medlemstur til en af de større havhaver, f.eks. i Middelfart eller Vejle
  • Ældresagen og andre foreninger et foredrag om vores forenings aktiviteter – som handler om linedyrkning af muslinger og tang – fællesskab – naturoplevelser
  • Tangudsætning i oktober med høst i april
  • Muslingehøst i oktober og april
  • Lækre, afprøvede opskrifter på fødevarer fremstillet med tang og blåmuslinger, spændende fra brød, dressing/mayonnaise, supper, alle former for dampede, røgede, gratinerede muslinger til drikkevarer, som f.eks. Ale og IPA produceret på tang, chips, vafler, tanglakrids og anvendelsen af tørret tang i salater, som drys på middagsretter og syltet tang som tilbehør
  • Formidling af arrangementer udbudt af andre, f.eks. Naturvejlederne Sønderborg, Blå Flag, Danmarks Naturfredningsforening, paraplyorganisationen for havhaver ”Havhøst” og andre
    • F.eks. har Blå Flag et event den 01-08-2024 Strandsafari på Købingsmark Strand – 10:00 – 12:00 – Der kræves ingen tilmelding, du møder bare op.

Kontakt os, hvis du har materiale til nyhedsbrevet eller arrangementer på mailadressen denblaakolonihave.soenderborg@gmail.com eller telefonisk på tlf.nr. 3024 3172. Du kan også sende en besked her

Vi håber, du tager godt imod vores nye tiltag og Nyhedsbrev og glæder os til at få gang i flere aktiviteter.

Venlig hilsen og rigtig god sommer. Vi ses.

Bestyrelsen i Den blå kolonihave – Sønderborg

Nyhedsbrev Januar havhøst 2024

Nyhedsbrev januar havhøst 2024.

10. januar 2024

2024 bliver havets år!

2023 blev året, hvor havet for alvor kom på dagsordenen. Selvom det var i anledning af iltsvind og fiskedød, så har det været positivt endelig at mærke havet blive anerkendt for den rolle, det spiller i vores øko- og klimasystemer. Nu håber vi, at opmærksomheden bliver til handling og vi drømmer om, at 2024 bliver havets år.

Der er dog ikke lutter gode takter her ved årsskiftet, for lige inden jul udkom Fiskerikommisionens anbefalinger for fremtidens fiskeri, og de er ikke ligefrem ambitiøse. Læs Joachims tanker om hvad vi stiller op, mens vi venter på revolutionen her.

Heldigvis er der masser af opbakning til Havhøsts arbejde. Inden vi gik på juleferie landede vi nemlig hele to bevillinger, som skal styrke vores arbejde de kommende år. Fra Fiskeristyrelsens hav-, fiskeri- og akvakulturprogram har vi fået penge til at hjælpe de første kystfiskere i gang med at dyrke tang, og Novo Nordisk Fonden har givet os en bevilling til at udvide vores nationale undervisningsindsats i projektet Haven i havet.

Og så er der godt nyt til alle madører med klimahjertet på rette sted. Vi har nemlig fået hjælp af en samling dygtige influenter, der har udviklet nye, havfriske opskrifter – lige til nytårsfortsættet om at spise mere planetvenligt.

Vi slutter nyhedsbrevet med at sende en taknemmelig tanke til alle vores makkere – de små og store virksomheder, der støtter vores arbejde. Tak!

Godt nytår – må havet være med os alle sammen.

De bedste hilsner,
Havhøst-holdet



nyhedsbrev januar

10. januar 2024

Mens vi venter på revolutionen

Den såkaldte “Fiskerikommission” med Lars Barfoed i spidsen udkom kort før jul med sine længe ventede anbefalinger til, hvordan vi som samfund fremover skal forvalte vores hav som spisekammer. Hvad stiller vi op med vores fiskeri? Og vores fiskere? Der er desværre ikke lagt op til en revolution, så Havhøsts arbejde er vigtigere end nogensinde.

Læs artiklen

10. januar 2024

Haven i havet er slut – Haven i havet fortsætter

På samme grå dag i december, hvor vi modtog den færdige evalueringsrapport fra DPU, der konkluderer på 3 års arbejde med at skabe et landsdækkende undervisningsprogram om regenerativ havdyrkning, fik vi nyheden fra Novo Nordisk Fonden om, at de gerne vil støtte 3 års videreudvikling af succesen. Det var en god dag på kontoret.

Læs mere om Haven i havet

10. januar 2024

Kystfiskere skal dyrke tang!

De blå kuttere er ved at forlade de danske havne, og med dem forsvinder et historisk og lokaløkonomisk vigtigt erhverv. Derfor er vi vildt glade for, at have modtaget midler fra Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet, så to sjællandske kystfiskere nu kan vise en alternativ, positiv udviklingsretning for de mindre kystnære erhvervsfiskere, båret frem af en regenerativ tilgang til havet og dets spiselige ressourcer.

Læs pressemeddelsen her
 

10. januar 2024

Nye opskrifter til havbondens køkken

I løbet af efteråret har en række megadygtige influenter hjulpet os med at udvikle opskrifter med havets regenerative råvarer. Prøv for eksempel en thai curry med blåmuslinger og blæretang, franske tarteletter eller østers med agurkesalsa. Friluftsrådet og Spar Nord Fonden har støttet udviklingen.

Gå til de nye opskrifter
 
Meld dig som støttemedlem
Hvis du endnu ikke er medlem af Havhøst, så kan du melde dig ind lige her. Det koster kun 150 kr. for et år og så er du med til at bane vejen for mere regenerativ havdyrkning.
nyhedsbrev januar
 

10. januar 2024

Af hjertet tak til vores makkere

Vi er så heldige at være omgivet af gode mennesker, der bakker op om vores arbejde og deler vores drømme. Vores makkere er virksomheder, der ikke bare støtter os med hjertet, men også hvert år hjælper os økonomisk med at drive vores vision fremad. Mange af dem har været med os fra tidernes morgen, nogle er bittesmå enkeltmandsvirksomheder, andre er verdensomspændende brands. De fleste er et sted der imellem og alle med hjertet på rette sted. Vi kan ikke klare os uden jer, så tusind tak for jeres opbakning!

Læs mere om vores makkere – eller kom selv med ombord?

nyhedsbrev januar fra havhøst 2024

kontakt den blå kolonihave her.

Dette website bruger cookies, når du bruger siden, acceptere du at brugen af cookies.