 Nyhedsbrev August havhøst 2024 Vi er live fra Dragør
I sidste uge fik maritime nyttehaver og Havhøst stor opmærksomhed på DR, hvilket har skabt en bølge af interesse og engagement fra hele landet. Med indslag fra TV Avisen og interviews på P1 er fokus blevet rettet mod det voksende fællesskab omkring havhaver, hvor entusiaster dyrker muslinger og tang – og samtidig bidrager til et sundere havmiljø. Denne bevægelse viser, hvordan vi sammen kan skabe en lysere fremtid for vores havmiljø, én havhave ad gangen. Læs mere og se indslagene her:Læs mere her
 Afgiv dit løfte til havet
For 11 år siden startede en bølge af regenerativ havdyrkning i Danmark, som nu har inspireret organisationer i otte andre lande. På World Ocean Day den 8. juni lancerede vi Cool Blue Future, en platform, der samler Østersølandene i en fælles indsats for at fremme regenerativ havdyrkning. Nyhedsbrev August havhøst 2024 er en del af denne indsats.
Ophænget er Manifest for regenerativ havdyrkning, som er blevet til takket være et samarbejde mellem Havhøst og universiteter, virksomheder og NGO’er fra hele Østersøområdet. Manifestet er en vision, som virksomheder og organisationer med tilknytning til havet kan bruge til at spejle det, de gør – og måske indarbejde nogle af principperne i den måde, de direkte eller indirekte beskæftiger sig med havet på i dag.
Med Manifest for regenerativ havdyrkning håber vi at kunne inspirere og skabe opmærksomhed omkring en regenerativ tilgang til fødevareproduktion i havet. Måske er du en del af en organisation der allerede gør det? I så fald opfordrer vi jer til at afgive jeres løfte til havet!
Arbejdet er finansieret af Den Europæiske UnionAfgiv dit løfte her

Invitation til Nordisk Netværkstræf
Du inviteres hermed til det tredje nordiske netværkstræf, hvor turen går til Tvärminne i Finland. Her kan du den 3.-5. oktober 2024 komme med på en spændende tur over tre dage. Træffet er for folk i Norden, med interesse for regenerativ havdyrkning. Nyhedsbrev August havhøst 2024 vil også blive præsenteret der. Her vil den stå på tre dage fyldt med inspiration, hvor der vil blive delt konkrete erfaringer om regenerativ dyrkning i de nordiske have, elve og vandløb. Vi vil også introducere vores nye internationale platform, CoolBlueFuture.org. Om lørdagen går turen til Slow Food Festivalen i Fiskars nær Helsinki, der kan bringe inspiration og vidensdeling med de finske festivalbesøgere. Derudover vil der være mulighed for saunatur og lækre smagsoplevelser, så alle sanser er i gang. Træffet er en del af projekterne Havhøst i Norden, delfinansieret af Nordisk Ministerråd og Cool Blue, finansieret af EU-Kommissionen.Læs mere og tilmeld dig her!

Hvad er regenerativ havdyrkning
– Ny explainervideo
Hvad er regenerativ havdyrkning egentlig? Ja ja, det er noget med mad fra havet, men det er også en måde at genoprette økosystemer og skabe liv langs de danske kyster. Begrebet er stadig fremmed for mange, så vi har lavet en lille video, der skærer tingene ud i pap. Den er egentlig lavet til udskolingselever, men lad os bare være ærlige – de fleste voksne kan nok også lære noget. Så se den og del den!Se videoen her
Kærlighed til grillmad?
Prøv denne lækre opskrift på bålbrød med tangpestofyld. På hjemmesiden kan du finde opskriften, og en hel masse andre, der med garanti får munden til at løbe i vand.
Du kan også følge med på Havhøst Instagram, hvor der blandt andet bringes inspiration til dit grøn-blå køkken.
Læs opskriften her
Vokseværk hos nyttehaverne
Rundt omkring i landet spirer nye maritime nyttehaver frem. Der er nu 30 nyttehaver, og flere på vej. Så sig pænt velkommen til de nye haver: Vandklubben Klintholm, Kolding Fjordhøst, Kalvø Muslingelaug, Søspejderne i Nordhavn, Køge Bugt Stenrev, Faaborg Fjordhave, Fantastiske Hou, Nordsjællandske Havhaver, Kollund Havhave, Ishøj Havhaver. Skal du måske være medlem af en af de nye nyttehaver, eller kunne du være interesseret i at starte en ny? Så besøg hjemmesiden for at finde din nærmeste nyttehave, eller skriv til Bernt, som kan hjælpe dig i gang med en ny maritim nyttehave.
 Havhøst er en nonprofit, der er afhængig af støtte for at sikre en fremtid, hvor naturgenopretning og fødevareproduktion går hånd i hånd. Der kommer et nyhedsbrev fra Havhøst 4 gange om året, inklusiv nyhedsbrev August havhøst 2024.
Nyhedsbrev August havhøst 2024.
Meld dig ind i den blå kolonihave her og modtag en masse nyttig viden om havet og nyttehave.
|