Fritidsklubben NXT EV3lution

Fritidsklubben NXT EV3lution deltager i FIRST Lego League med temaet Submerged
Fritidsklubben NXT EV3lution

Susanne og Mai-Britt fra Den Blå Kolonihave Sønderborg holdt et spændende oplæg om linedyrkning af muslinger og tang for en teknisk interesseret fritidsklub i Stevning, kaldet NXT EV3lution.

Submerged

Denne fritidsklub som konkurrerer i FIRST Lego League, havde inviteret den blå kolonihave for at få inspiration til deres deltagelse i årets Challenge, som har temaet Submerged.

Dette tema, der betyder “under overfladen,” og er et globalt projekt, hvor mere end 700.000 børn i aldersgruppen 10-16 år deltager i udfordringer, der handler om at løse problemer relateret til livet under vand.

Fritidsklubben NXT EV3lution, har valgt at fokusere på Nyttehaver i havet som deres projekt. De har arbejdet med emnet i nogle uger og ønskede nu input fra Den Blå Kolonihave Sønderborg, som har erfaring med bæredygtig havdyrkning. Oprindeligt var det planen, at de unge skulle overvære en høst af muslinger, men desværre var muslingerne ikke høstklare, og den aktivitet måtte aflyses. Dog blev arrangementet alligevel en stor succes.

NXT EV3lution og temaet Submerged filtrering muslinger

Susanne præsenterede arbejdet med linedyrkning af muslinger og tang for de ti børn og unge samt ledere, hvilket hurtigt fangede deres opmærksomhed. De stillede masser af spørgsmål om, hvordan muslinger filtrerer vandet og om fordelene ved havdyrkning. For at gøre det hele mere håndgribeligt havde Susanne lånt små akvarier og alger af naturvejlederne i Sønderborg , hvilket gav de unge mulighed for at se muslingernes filtreringsproces i aktion. En stor tak gik til Matthias, som havde hjulpet med at skaffe materialerne.

Mai-Britt, bidrog med friskbagte boller med tang, og Susanne lavede en smagfuld tangpesto, som børnene ivrigt smagte på. Pestoen vakte så stor begejstring, at en af pigerne endda fik lov til at tage resten med hjem.

Børnene viste også deres projektpræsentation frem, og Susanne var dybt imponeret over deres arbejde. Deres interesse i muslingernes filtreringsproces var så stor, at de besluttede sig for at kopiere teknikken og inkludere den i deres egen præsentation, som de skal fremvise ved en “eksamen” i Esbjerg om fire uger.

Alt i alt blev dagen en lærerig og inspirerende oplevelse, hvor temaet Nyttehaver i havet virkelig kom til live for de unge. Det blev tydeligt, hvordan havets ressourcer kan udnyttes på en bæredygtig måde, samtidig med at interessen for videnskab og teknologi under overfladen blev vækket.

Hvis du også vil have besøg og høre om den Blå Kolonihave Sønderborg og Vores arbejde for nyttehaver under havet og mad fra havet så kontakt os her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette website bruger cookies, når du bruger siden, acceptere du at brugen af cookies.